Hvad er de første symptomer?

Stivhed i ryg eller nakke med spændinger i musklerne i området vil man ofte mærke når det ikke er akut. Det kan være en knude under skulderbladet. Det kan være spændinger over lænden eller ned i den ene balde eller i det ene ben hyppigst på ydersiden til knæet. Erfaringen her viser at årsagen er et eller flere led i rygsøjlen der ikke bevæger sig korrekt som føles som stivhed. Dette vil musklerne så forsøge at kompenserer for ved at trække muskelfibrene lidt sammen som så mærkes som spændinger. Det kan være i perioder eller konstant. Ud fra disse nævnte symptomer kan der udvikles andre alvorligere symptomer, bl.a. spændingshovedpine, udstråling til arm(e), skarpe smerter over lænden og udstråling til ben. Se under specifikke symptomer.

Derfor vil symptomerne altså typisk give sig til kende i muskelvævet og ligamenter men årsagen er ofte at finde i dårligt fungerende led. Hvis man i dette tilfælde får behandling udelukkende på muskelvævet vil man opleve dårligt resultat. I bedste fald bedring et par dage hvorefter man oplever tilbagefald.

Kan man overbehandles? Og er det farligt?

Ja, men det er ikke farligt men dyrt for dig som patient og for samfundet.
Derfor er det for mig den vigtigste opgave at få sat et helt individuelt behandlingsforløb i gang som sikrer den korrekte behandling med korrekt diagnose for at kunne årsagsbehandle og ikke blot behandle symptomer men også så forløbet ikke bliver langtrukket. Jeg ved at hvis der reageres på helt bestemte måder indenfor meget kort tid er jeg på rette spor. Så der behandles aldrig hvor der ingen effekt er over en ganske kort periode. Typisk efter tre behandlinger og jeg ikke kan se den ønskede effekt henvises du til rette sted. Derudover skal det pointeres at de led som behandles bliver behandlet og de resterede ikke røres ved.

Hvorfor skal der behandles flere gange?

Forstil dig en arm der har været brækket og du har haft den i gips i 6 uger. Når du tager gipsen af vil dit albue led være stift. Dette er fordi der ingen bevægelse har været i leddet/led kapslen hvorfor de levende strukturer har trukket sig sammen. Du kan ikke bare strække din albue ud og så er du klar igen. Men der skal strækkes dagligt og som tiden går øges bevægeligheden i leddet. Det er det samme der foregår inde i dit led/led kapsel i ryggen og jeg skal ofte behandle flere gange for at opnå fuld bevægelighed.

Derfor er det vigtigt at man for behandlet til symptomfrihed, så der ikke sidder en rest af stivhed tilbage, da det vil vokse stille og roligt og på sigt give samme symptomer.

Hvorfor siger det knæk?

Når der behandles udvides leddet hvorfor der dannes undertryk. Led væskens gasser reagerer herpå, blandt andet, ved at der skabes en lyd.

Er det anerkendt?

Ja, der er offentlig sygesikring på lige fod med læger og tandlæger.

Har jeg brug for en henvisning fra lægen?

Nej, kiropraktorer er uddannet på universitetet og har derfor alle nødvendige diagnostiske redskaber til at stille den korrekte diagnose udenom lægen.

Tages der røntgenbilleder?

Ja, indimellem hvis der er indikation. Jeg har ikke selv røntgen i klinikken men har samarbejde med en klinik som jeg henviser til.

Betyder alder noget?

Nej. Behandlingen korrigeres efter alder og andre omstændigheder. Den yngste jeg har behandlet var 4 dage og den ældste jeg har behandlet var 98 år gammel.