Hovedpine er et symptom, og der er altid en årsag.

Symptomer

Skarpe smerter, dunkende/pulserende eller trykkende fornemmelse i hovedet i perioder eller konstant. Ofte områder som baghovedet tindinger/pande eller bag øjet.

 
 

bestil tid

61 30 77 81

 
Hovedpine

Der er mange årsager til hovedpine, og de hyppigste er slag til hovedet, migræne (med eller uden aura), som kan være hormonelt betinget, muskel/spændingshovedpine, klyngehovedpine, dårlig kropsholdning, for højt blodtryk, skævt bid, forkert brug af briller eller hovedpude, stress eller medicin. Derudover kan det oprinde fra mere alvorliger sygdomme, som skal udredes.

Husk at hovedpine altid er et symptom, og derfor er der altid en årsag, der skal findes for at opnå bedring.

Spændingshovedpine

Årsagen til spændingshovedpine findes i nakkens øvre led, som direkte årsag, eller fra midt ryggen, hvor der ses ustabilitet af nakken og derfra muskulær spændingshovedpine. Det kan også stamme helt fra bækkenet. Ofte vil man opleve, at hovedpinepiller kun hjælper lidt eller slet ikke. Her er kiropraktisk behandling meget effektiv og fjerner som ofte symptomerne, da årsagen hertil behandles direkte. Dog kan der være alvorligere årsager, så husk altid at blive undersøgt af lægen eller en kiropraktor, hvis du oplever hyppig hovedpine.

Migræne

Førhen har antagelsen været, at årsagen til migræne var udvidelse af forskellige blodkar i hjernen, men nyere forskning har sået tvivl om dette. Migræne er i sig selv ikke noget, der direkte kan behandles, dog er tilfældet ofte sådan, at hvis man korrigerer for dårlig bevægelighed i nakkens led og brystryg, viser det kliniske billede, at man får mindre hyppig migræne og i langt mildere form.

Hortons hovedpine/klyngehovedpine

Anfald af intense, stærke smerter omkring øjet eller i øjet kan være tegn på klyngehovedpine. Som oftest ensidigt og om natten. Det kan føles, som om der er en kniv på vej ud indefra, eller der er en knytnæve inde i hovedet. Øjet kan være rødt og løber i vand, og øjenlåget kan hænge og pupillen være udvidet.