Søren Lehmann-Larsen

Din Kiropraktor på Islands Brygge

kiropraktor, Søren Lehmann-Larsen
 


Velkommen hos din lokale kiropraktor på Islands Brygge.

Med 20 års erfaring som kiropraktor, bl.a. fra AC Milans idrætslaboratorium i et forskningsforsøg og rygcenter på rigshospitalet, kan jeg bistå med kiropraktik der kan hjælpe dig af med akutte eller længerevarende smerteforløb.

 

Om din kiropraktor på Islands Brygge

Jeg er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2010 og har arbejdet på en række anerkendte klinikker, indtil jeg i 2019 åbnede dørene til min egen klinik på Islands Brygge.

Jeg har gennem årene opbygget stor erfaring med behandling af uspecifikke rygsmerter, udstrålende eller refererede smerter til ekstremiteter, hovedpine og spædbarns kolik.

Derudover har jeg stor interesse for idrætsrelaterede skader og har som nævnt været forbi fodboldklubben AC Milans idrætslaboratorium. Jeg behandler alle slags idrætsrelaterede problemstillinger, bistår med øvelser til genoptræning og hjælper med forebyggelse.

Et kiropraktor-forløb hos mig

Ved første konsultation spørger jeg grundigt ind til dine symptomer, dine udfordringer og/eller smerter i hverdagen, for at finde ud af hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe dig. Det er et væsentligt step i behandlingen, for at vi kan finde frem til og genkende mønstre i din krop og smerteforløb. Herved danner jeg mig et præcist overblik over, hvor der skal sættes ind og hvordan.

Undersøgelsen vil være en grundig test og kontrol af bevægeligheden af dine led. I de fleste tilfælde, er det nervesystemet der er overspændt over et led og påvirker systemet. Det medfører enten stivhed, påvirkning af nervebaner og smerter af enten diffus eller begrænsende karakter.

Kiropraktik er altid behandling af kroppens led og nervesystem. Fokus er på at diagnosticere problemet og årsagen til funktionsproblemer, så der kan sættes ind korrekt. Er der mistanke om, at der kan være noget strukturelt eller et rødt flag, vil du vil blive henvist videre til røntgen. Herefter vil du blive udredt videre, så vi hurtigst muligt kan få sat ind og en potentiel følgeskade kan undgås.

Som lokal kiropraktor på Islands Brygge

…står jeg til rådighed til at hjælpe dig og er lokaliseret i dit nabolag- både hvis du har brug for akut hjælp her og nu eller et længerevarende smerteforløb der skal behandles. Mine lokaler ligger lige ud til vandet, hvor jeg behandler dig i professionelle rammer i min praksis. Du kan også anvnde mig som kiropraktor på Frederiksberg hos FysioDanmark, hvor jeg behandler patienter mandag og onsdag.