Svimmelhed er et symptom, og årsagen er ofte ikke alvorlig og kan behandles, hvis det er relateret til bevægapparatet.

 

Symptomer

Du oplever, at rummet drejer eller på anden måde bevæger sig, eller at din krop sejler. Måske giver det dig kvalme.

BESTIL TID

61 30 77 81

 

Svimmelhed er et symptom på et eller flere af tre balancesystemer, som sender misinformation til balanceorganet, der muliggør rummelig orientering og placering af egen krop i rummet. De tre systemer, som sender information til balanceorganet, er synet, det indre øre og sanseorganet, som er placeret i leddene i nakken, armene og ben.

Der er mange årsager til svimmelhed, her nævnes blot de hyppigste.

LEDRELATERET

En ret almindelig tilstand som stammer fra dårligt fungerende nakkeled, hvorfor der opstår misinformation om, hvor nakke/hovedets placering er i rummet samtidig med, at der opfattes andre signaler fra øre og øjne. Herved opstår der en missammenspil mellem de tre sanser og svimmelhed opstår. Dette er heldigvis en tilstand som forholdsvis simpelt kan behandles kiropraktisk til symptomfrihed. I sjældnere tilfælde kan det være en dårligt fungerende midtryg, som destabiliserer nakken, og samme problem opstår. Dette kan også behandles kiropraktisk med samme effekt.

MENIÉRES SYGDOM

En sygdom der opstår i det indre øre, og som rammer flere kvinder end mænd. Den opstår omkring 30-50 års alderen, hvor de første symptomer opstår. Symptomer som pludselig svimmelhed ofte med tilhørende kvalme, migræne, tinnitus/ørersusen og generelt høretab. Denne tilstand kan ikke behandles kiropraktisk direkte og til symptomfrihed, men den kliniske erfaring viser, at der ses bedring specielt på svimmelheden og hovedpinen. Sygdommen opstår på grund af uforklarlige trykforandringer i det indre øre enten ensidigt eller dobbeltsidig. Det er vigtigt med korrekt diagnose, derfor vil jeg henvise til øre/næse/halslæge for grundigere undersøgelse og behandling ved mistanke herom.

VIRUS PÅ BALANCENERVEN

Balancenerven forbinder hjernen med ligevægt-apparatet i det indre øre. Virus på balancenerven er desværre ofte givet som diagnose ved general svimmelhed af det danske sundhedsvæsen. Heldigvis skyldes det ofte blot låsninger i nakkens led og kan behandles relativt hurtigt til symptomfrihed. Hvis diagnosen derimod er korrekt, er symptomerne slem svimmelhed med kvalme og tendens til at miste balancen og falde, opkastninger og påvirket almen tilstand. Tilstanden kræver ingen behandling og går over af sig selv i løbet af 1-3 måneder.

ØRESTEN

Ofte et voldsomt svimmelhedsanfald, som beskrives som voldsom søsyge eller en tur i en karrusel. En hyppig årsag til svimmelhed, som opstår på grund af små kalkkrystaller, der løsriver sig og bevæger sig ind i de såkaldte buegange i det indre øre, når du bevæger dig som for eksempel ved stillingsskift fra liggende til siddende. Der er flere retningsspecifikke buegange, og det er vigtigt at fastslå, i hvilken af de tre buegange krystallerne ligger, om de er frit flydende, eller har sat sig fast, for korrekt behandling. Når dette er konstateret, er det en relativ simpel øvelse, der udføres, så krystallerne fjernes, hvorved symptomerne forsvinder. Jeg henviser derfor altid til ørelæge for videre udredning og behandling.

Dog er det meget vigtig at understrege, at de ovenstående er de mest almindelige set i klinikken. Alvorligere sygdomme kan give svimmelhed og disse skal diagnosticeres.